Online billetter

Print selv-billetter købt på Klatreparken.dk kan kun benyttes til det valgte tidspunkt. Kom i god tid, og medbring dine billetter enten udskrevet eller på en smartphone.   

Billetter købt på Klatreparken.dk kan ombyttes til en anden dag eller et andet tidspunkt via mail eller telefon frem til 24 timer før din booking. Billetter, som ikke er indløst på datoen for din booking, frafalder uden yderligere kompensation. 

Klatreparken tager ikke ansvaret for misbrug af billetter, eventuelle tekniske fejl, printfejl eller for efterfølgende prisændringer efter køb af billetterne. 

 

Billetpriser efter alder:

Det er købers ansvar, at de købte billetter er bestilt således, at billetterne stemmer overens med alderen på deltagerne i gruppen på klatretidspunktet. Der kan forekomme kontrol ved indgangen.

Ved købte billetter, hvor alderen på deltagerne i gruppen ikke stemmer overens med de indkøbte billetter, betales differencen ved indgangen.

 

Gavekort:

Gavekortet kan indløses fysisk i klatreparken eller i forbindelse med reservation af klatring på klatreparken.dk. 

Vi anbefaler altid at booke på forhånd.

Der tages forbehold for prisforskelle parkerne imellem samt eventuelle prisændringer efter udstedelse af gavekort. 

 

Levering:

Print selv-billetterne og gavekort leveres til den oplyste e-mailadresse umiddelbart efter dit køb, hvor der også vedlægges en kvittering for købet. 

Husk at tjekke dit spamfilter eller ”uønsket post,” hvis du ikke modtager mailen med billetterne eller gavekortet.  

Klatreparken.dk påtager sig ikke ansvaret for teknisk forskyldte forsinkelser i leveringen.

Skulle du miste mailen med dine billetter, gensender Klatreparken den gerne uden gebyr. 

Hvis du ikke modtager en e-mail med dine billetter, kontakt os da gerne på mail randers@klatreparken.dk, aalborg@klatreparken.dk eller telefon +45 8181 3780. 

 

Betaling og sikkerhed:

Alle priser på klatreparken.dk er oplyst i danske kroner inkl. moms. Eventuelle gebyrer er oplyst. 

Betaling foretages med betalingskort. 

Kreditkorttransaktioner sker på en separat sikret server med fuld kryptering af alle kreditkortoplysninger. Klatreparken samarbejder med NETS for at opretholde en sikker betalingsløsning. Denne løsning opfylder alle PBS-krav for sikre betalingsløsninger. Dine kreditkortoplysninger vil ikke blive gjort tilgængelige for andre virksomheder eller organisationer.

Vi placerer en ”cookie” på din computer, når du handler i vores webshop. Den er helt ufarlig og gør blot, at browseren kan genkende dig og dine oplysninger, næste gang du handler hos os. ”Cookien” bruges til at følge din indkøbskurv samt til statistiske formål. 

 

Fortrydelsesret:

I henhold til ”lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a” er billetter købt online ikke omfattet af fortrydelsesretten og refunderes derfor ikke.

 

Registrering af personoplysninger:

Klatreparken registrerer dit navn, din adresse, din e-mail samt andre relevante oplysninger afgivet i forbindelse med købet. Personoplysninger opbevares sikkert af Klatreparken og vil ikke blive videregivet. 

Vi opbevarer som udgangspunkt dine personoplysninger i et år. Vi lægger vægt på at tilbyde dig den bedste kundeservice, hvilket er med i overvejelserne, når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få oplyst hvilke personoplysninger, der opbevares, og de vil altid blive slettet, hvis det ønskes.

Du kan læse mere om vores privatlivspolitik her: https://www.klatreparken.dk/privatlivspolitik/ 

 

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål vedrørende din ordre, kan du kontakte os på tlf. +45 81813780 eller på randers@klatreparken.dk og aalborg@klatreparken.dk 

 

Du handler med
Klatreparken Randers, Skovboulevarden 37, 8870 Langå, cvr. nr. 35817166
Klatreparken Aalborg, Faunavej 7, 9000 Aalborg, cvr. nr. 37262196