Du er…
✓ serviceminded og fleksibel
✓ i fysisk god form
✓ IKKE bange for højder
✓ glad for at arbejde med mennesker i alle aldre
✓ klar på at arbejde 3-4 dage pr. måned (weekend/helligdage)
✓ indstillet på at arbejde 3 uger af skolernes sommerferie
Du får…
✓ en spændende arbejdsplads med gode kollegaer
✓ stor indflydelse på vagtplanen
✓ gode udviklingsmuligheder
✓ førstehjælpskursus
✓ instruktørkursus (i instruktørstillingen)
✓ masser af frisk luft og grøn natur
OM ANSÆTTELSE I KLATREPARKEN
- Ansættelsen er betinget af sæsonen, som løber fra 01. april til og med 31. oktober. Der vil være mulighed for genansættelse – flere af vores ansatte starter snart deres 8. sæson i Klatreparken!
- Som udgangspunkt tilknyttes du enten Randers, Aalborg eller Silkeborg-parken, alt efter hvad der passer dig, men det er også en mulighed at arbejde i flere parker, hvis du har har lyst til og transportmulighed for det.
- Der vil i perioder være mulighed for flere timer (fx i skoleferier), men vi kan generelt ikke garantere et bestemt timeantal.
- Du skal være indstillet på, at der kan ske at være dage, hvor du er nødsaget til at arbejde udover det planlagte gåtidspunkt.
- Det forventes, at du er indstillet på af og til at tage ekstravagter udover de i forvejen planlagte vagter.
- Erfaring eller kendskab til klatring kan være en fordel i arbejdet, men det er ikke et krav.
Inden hver sæson søger vi medarbejdere til vores store klatreparker i Randers, Aalborg og Silkeborg
– læs mere om mulighederne herunder:
INSTRUKTØR
Medarbejdere over 18 år med instruktørkursus i en timelønnet deltidsstilling.
Medarbejdere med instruktørkursus’ arbejdsopgaver består blandt andet i at:
- Byde gæster velkommen og forberede dem på klatringen.
- Instruere og orientere gæsterne om sikkerhedsprocedurer samt evaluere gæsternes kompetence til at fortsætte på klatrebanerne.
- Patruljering af klatrebanerne (fra jorden); sikre at alle gæster har en sikkerhedsmæssigt forsvarlig adfærd og opfører sig efter det den givne instruktion.
- Assistere gæster på klatrebanen samt udførelse af redninger og nedfiringer i overensstemmelse med instruktørkurset.
- Assistere ved receptionen med kundehenvendelser og bookinger ved behov.
- Forefaldende praktiske opgaver ved fx travlhed eller i lavsæson; se medhjælpernes arbejdsopgaver.
Erfaring eller kendskab til klatring kan være en fordel i arbejdet, men det er ikke et krav, da alle instruktører modtager Klatreparkens instruktøruddannelse.
MEDHJÆLPER
Medhjælpere fra 15 år og opefter (også over 18 år) til en timelønnet deltidsstilling.
Medhjælperens arbejdsopgaver består blandt andet i at:
- Fylde varer op.
- Sørge for, at hytte- og udendørsområdet altid fremstår rent og pænt.
- Rengøring og andet forefaldende arbejde.
- Assistere ved receptionen i betjening af gæster
- Byde gæster velkommen og forberede dem på klatringen.
- Instruere og orientere gæsterne om sikkerhedsprocedurer.
- Patruljering af klatrebanerne (fra jorden); sikre at alle gæster har en sikkerhedsmæssigt forsvarlig adfærd og opfører sig efter det den givne instruktion.
- Særligt for medhjælpere over 18 år: Let assistance på banerne.
Erfaring eller kendskab til klatring kan være en fordel i arbejdet, men det er ikke et krav.
ANSÆTTELSE OG OPLÆRING
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 5 og 6 og forløber som udgangspunkt i to runder:
Til første runde indkaldes en håndfuld ansøgere samtidig. Her skal ansøgerne gennemføre en eller flere klatrebaner samt løse et par opgaver. Som skrevet tidligere er klatreerfaring IKKE et krav, og vi opfordrer alle med interesse i jobbet til at søge.
Kvalificerede ansøgere fra første runde vil blive indkaldt til anden runde til en individuel samtale.
Oplæring sker løbende fra marts.
Alle instruktører skal påregne en del obligatorisk oplæring og kurser. Det er et krav, at du prioriterer oplæringen og kurserne for at kunne blive ansat som instruktør i Klatreparken. Oplæringen er obligatorisk, og dele af den er vederlagsfrie.
Det kræves i instruktørstillingen, at du kan deltage på én af datoerne i hver af de nedenstående kategorier. Altså én kursusweekend, ét personalemøde, én obligatorisk midtvejstræning, én eksamen og ét førstehjælpskursus.
Datoerne for oplæring falder som følger:
- Kursus for instruktører: d. 18.-19. marts eller 25.-26. marts
- Personalemøder for alle ansatte: d. 22., 28. eller 30. marts
- Obligatorisk midtvejs-instruktørtræning: d. 29. marts, d. 05. eller 11. april
- Instruktøreksaminer: d. 09., 10., 15., 16., 22. eller 23. april
Hvilke kursusdage, der ligger i hvilken park, fastlægges på et senere tidspunkt. Er det ikke muligt at deltage i ‘egen’ park, deltager man i en anden. Logistisk plejer det at gå op med lidt samkørsel.
Basalt kendskab til førstehjælp er en fordel, men det er ikke et krav. I starten af sæsonen afholdes et obligatorisk klatreorienteret førstehjælpskursus for alle nyansatte. Dato kommer på et senere tidspunkt.
VIL DU VÆRE EN DEL AF VORES TEAM?
Vi har ansat de nye medarbejdere, vi skal bruge til sæson 2023, men send os gerne en uopfordret ansøgning.
Send os en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor det er netop dig, vi mangler på vores team i Klatreparken.
Inkludér følgende i ansøgningen:
- Hvad du laver til daglig og eventuelle fremtidsplaner (for eksempel kan du sagtens arbejde i Klatreparken, selvom du skal på efterskole eller regner med at tage ud at rejse i et par måneder).
- Hvilke tidspunkter i perioden 01. april – 31. oktober, du kan arbejde:
- hverdage i dagtimerne (kl. 08-16)?
- weekender og helligdage?
- skoleferier?
- CV og/eller en beskrivelse af eventuelle tidligere ansættelser og arbejdsopgaver. Inkludér også gerne eventuelle anbefalinger.
- Et vellignende billede (meget gerne i øverste højre hjørne af din ansøgning).
ANSØGNINGEN SENDES TIL:
Aalborg
aalborg@klatreparken.dk, att. Lee Strømfeldt
Randers
randers@klatreparken.dk, att. Lee Strømfeldt
Silkeborg
silkeborg@klatreparken.dk, att. Lee Strømfeldt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os indenfor telefontiden mandag, onsdag og fredag kl. 10-14 eller sende os en mail.